Forestil dig, at du køber en unghest og glad sætter den ud på en mark sammen med jævnaldrende legekammerater for at give den gode oplevelser, muligheder for at lege og udforske verden sammen med andre unge heste. Men at opholdet pludselig giver den meget kraftig muk, som er stort set umulig at behandle, fordi hesten endnu ikke har fået trænet at få vasket eller behandlet ben. Hvad gør man så?
Det var virkeligheden for Jeannet Segato, som i sommeren 2020 købte Baron, en knabstruppervallak på 2 år. Jeannet havde sendt Baron i unghestebørnehave på en kæmpe græsmark, og tænkte at det var helt perfekt. Da hun en dag kom for at besøge sin unge firbenede ven, fandt hun ham liggende på folden, og han ville ikke rejse sig.
Jeannet opdagede, at han havde fået muk på begge bagben. Området var meget hævet, og da hun tog temperaturen på Baron opdagede hun, at han også havde høj feber.
”Jeg blev meget bekymret. Han havde helt klart meget ondt, og jeg skyndte mig at ringe til dyrlægen,” fortæller Jeannet.
Med livet som indsats
Dyrlægen ordinerede vask af benene og en kur med antibiotika. Dog indså Jeannet hurtigt, at det med afvask og rensning af benene var lettere sagt end gjort. Baron var nemlig hverken vant til eller tryg ved at nogen pillede ved hans ømme ben.
”Det var mildest talt med livet som indsats at få påført produkterne,” siger Jeannet, der var bange for at blive ramt af de kraftfulde ben, når Baron sparkede ud på grund af ubehag under behandlingen.
”Jeg havde så ondt af ham. Han var vildt øm. Samtidig var det stort set umuligt at få påført de produkter, der skulle hjælpe ham,” siger Jeannet, der nogle gange måtte få Baron bedøvet for at kunne komme til benene.
Var ved at miste modet
Midlet, som Jeannet havde fået ordineret af dyrlægen havde dog ikke den ønskede effekt. Derfor brugte Jeannet de kommende måneder på Google for at lede efter produkter, som kunne hjælpe Baron.
”Jeg prøvede virkelig alle produkter på markedet, men ingen af dem virkede på Baron,” fortæller Jeannet, der var lige ved at opgive. En dag taggede en af hendes venner hende dog på Facebook i et opslag, som reklamerede for Bacxitium®, et forholdsvist nyt produkt på marked
A: Begge bagben er hårdt angrebet af muk med tykke skorper. B: Efter en uge var skorperne væk og pelsen på vej tilbage. C: Efter 10 dage er mukangrebet helt væk og pelsen næsten gendannet. Foto: Privat.
”Jeg var villig til at prøve endnu et produkt, men troede nok ikke helt på det, fordi jeg havde prøvet så meget forskelligt,” forklarer Jeannet. ”Men allerede efter 2 dage var der til min store overraskelse bedring. Det var helt vildt,” siger Jeannet.
Specialudviklet pumpe blev løsningen til baron
Problemet med påføring af produktet var der dog stadig, for Baron var blevet rædselsslagen for at blive rørt på bagbenene efter de mange måneder med konstant behandling. Behandling, som han forbandt med smerte og ubehag.
”Jeg talte med producenten bag Bacxitium, som lavede en løsning specielt til mig og Baron,” fortæller Jeannet.
Løsningen blev en specielt udviklet pumpe, som kunne sprøjte produktet på fra hele 3 meters afstand. Det betød, at Jeannet kunne stå i sikker afstand fra Baron, når hun skulle påføre produktet.
”Det har gjort en kæmpe forskel i Barons bedring, at jeg kunne få produktet på hans ben. Han er stadig ikke vild med det, men nu kan jeg ikke komme til skade i processen,” fortæller Jeannet, som nu sprayer Baron med Bacxitium hver uge for at forebygge nye mukangreb.
Gulddreng i hjertet og pengepungen
Jeannet er efter den store omgang med muk med tilhørende omkostninger til dyrlæge og produkter glad for endelig at have fundet en løsning til sin hest, der virker. Processen har dog givet Baron et nyt sigende kælenavn, nemlig Gulddreng. Men det betyder langt fra, at Jeannet har fortrudt købet af Baron.
Baron stjal Jeannets hjerte fra første øjeblik. Foto: Privat.
”Jeg købte Baron, fordi han stjal mit hjerte fra første øjeblik. Jeg har aldrig haft en knabstrupper før, og han blev ikke valgt på grund af sin race. Men da jeg mødte ham, var det første han gjorde at lægge sit hoved ind til min mave, og så var jeg solgt. Han kom med hjem samme dag,” slutter Jeannet. Se link til artiklen i hestemagasinet Malgre Tout her: https://www.malgretout.dk/bliver-din-hest-ogsaa-frustreret-over-mukbehandling-her-er-loesningen/
Vil du vide mere om vores produkter?
Se Bacxitiums produkter til behandling af heste.